Hverdagen

Dagen i Baghaven tilrettelægges selvfølgelig ud fra børnenes behov, men der er en naturlig dagsrytme, som gør dagen forudsigelig og tryg for børnene. 

Om formiddagen tager vi tit på tur forskellige steder i området. Måske en tur til havet, for at se om køerne er der, eller i skoven for at finde snegle og andre smådyr, byens legeplads bliver også tit besøgt. Det helt store hit, er når vi besøger Jan på skolen. Vi går også jævnligt på besøg i børnehaven Kriblebo. 

Om vinteren har jeg lejet skolens gymnastiksal en gang om ugen, hvor vi bruger alle de redskaber der forefindes, gynger, hopper, danser og leger. 

Hvis ikke dit barn er mødt i Baghaven , når vi tager afsted, kan vi aftale hvor vi mødes og I har mulighed for at aflevere jeres barn her.

Efter middagsluren bruger vi resten af dagen på vores legeplads og i garagen er der også rig mulighed for motorisk udfoldelse. Der er mange køretøjer og især løbecyklerne er populære.